Aluu! Hej! Et juleprojekt på grønlandsk 4. - 6. KLASSE

Hvordan er det at være barn i Grønland og Danmark i dag? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to lande og kulturer? Hvordan har centrale myter og fortællinger været med til at forme religion og kultur? Og hvordan fejrer man jul i Grønland og i Danmark? 

Efter en kort præsentation af de to lande, hvor danske og grønlandske børn fortæller om deres hverdag med skole og fritid, arbejder eleverne med fortællingerne om Balders død, Jesus’ fødsel, død og opstandelse samt Havets moder. 

Her arbejdes der bl.a. med begreber som skæbnetro, undergang og evigt liv og om havet versus himlen som det gode sted. 

Som et konkret og nutidigt eksempel på et kultur- og religionsmøde sættes der afslutningsvis fokus på julen. 

Julen handler om Jesus’ fødsel, men er der også spor af før-kristne traditioner i julefejringerne? Det spørgsmål skal eleverne arbejde med med afsæt i nogle små videoer. Her fortæller danske og grønlandske børn om, hvordan de fejrer højtiden. 
 

Aluu! – Hej! Takuss – Vi ses!


- et projekt om religions- og kulturmøder i Grønland og Danmark

Målgruppe:  4. - 6. klasse

Fag: Kristendomskundskab, dansk, historie og billedkunst

Lektioner: 10-15 

Projektet indeholder:
En lærervejledning
Adgang til hjemmeside

Leveres: Uge

Tilmelding senest:
1. oktober